Filmanmeldelse: Mordet i Orientekspressen

Den nye filmatisering af Mordet i Orientekspressen, træder lidt væk fra sit litterære forlæg og trods smukke billeder og flere kendte skuespillere på rollelisten, bliver det desværre en lidt trist affære.

Året er 1934. En luksuriøs togrejse fra Istanbul til Calais bliver scenen for et brutalt mord, da en af passagererne på første klasse, den amerikanske forretningsmand Ratchett, dør af tolv knivstik. Mens toget holder stille i en snedrive må verdens måske bedste detektiv, Hercule Poirot, opklarer forbrydelsen. Ratchett viser sig at være manden bag en frygtelig forbrydelse to år tidligere, nemlig kidnapningen af og drabet på den blot 4-årige Daisy Armstrong, datteren af en velhavende familie. Mordet fik fatale konsekvenser for flere mennesker, og syntes at være motivet for drabet i toget. Ingen af de resterende passagerer lader til at fortælle sandheden om den nat hvor drabet blev begået, men Poirot og hans små grå celler er som altid i topform, trods morderens forsøg på at snøre ham.

Det er anden gang at Agatha Christies klassiske kriminalroman Mordet i Orientekspressen bliver filmatiseret til biografen (den er også filmatiseret til tv som et afsnit af serien Agatha Christie’s Poirot), men Kenneth Branaghs nye version lever desværre ikke op til den prisvindende version fra 1974 med blandt andet Ingrid Bergman, Lauren Bacall, Vanessa Redgrave, Anthony Perkins, Sean Connery og ikke mindst en fremragende Albert Finney som Hercule Poirot.

Modsat Sidney Lumets version, der ligger sig utrolig tæt op af romanen, har Branagh lavet flere usædvanlige ændringer – nogle syntes måske små og ubetydelige, men har man læst bogen eller set den første filmatisering, bliver disse ændringer til små irritationsmomenter. For eksempel har flere af karaktererne skiftet nationalitet. Hvorfor, vides ikke. Oberst Arbuthnot er ikke oberst i den nye filmatisering men derimod læge, og den oprindelig læge fra romanen, som hjælper Poirot og Monsier Bouc, er helt sløjfet. Monsier Bouc, er i filmen nu nevø til direktøren (i stedet for at være direktøren) for togselskabet og har hang til fest og prostituerede. Men de mest spøjse ændringer er dog to ekstra mordforsøg på togrejsen samt det i bogen meget glamourøse gravepar, der i filmen nu har en langt mindre fremtrædende rolle end i bogen – til gengæld kan greven pludselig kampsport og har et meget hidsigt temperament. Det er alt sammen meget besynderligt.

Kenneth Branagh som Hercule Poirot i Mordet i Orientekspressen. Foto via Nordisk Film.

Kenneth Branagh sidder ikke kun i instruktørstolen, han spiller også rollen som Hercule Poirot. Med sig har han blandt andet Johnny Depp, Willem Dafoe, Judi Dench, Michelle Pheiffer og Penelope Cruz, men ingen af dem får rigtig lov til at skinne igennem på lærredet, deres karakterer virker flade og endimensionelle.

Jeg indrømmer, at jeg havde høje forventninger til filmen, for jeg elsker virkelig historien. Men desværre blev mine forventninger langt fra indfriet. Kender du ikke historien i forvejen er oplevelsen muligvis en anden. Og tager du i biografen og ser filmen, vil jeg anbefale dig at du bagefter læser Agatha Christies roman og ser 1974-versionen, jeg lover dig at du ikke bliver skuffer.

Mordet i Orientekspressen har premiere den 23. november.

★★★☆☆

Filmanmeldelse: Glasslottet

Filmatiseringen af Jeannette Walls’ bedst-sælgende selvbiografi Glasslottet, om hendes opvækst med druk, svigt og luftkasteller er blevet en lunken tåreperser.

Jeannette (Brie Larson) har skabt sig en succesfuld karrierer som skribent i New York komplet med en lejlighed på Park Avenue og en velhavende kæreste som netop har friet til hende. Men da hun en dag konfronteres med sin sine forældre, flyder minderne frem om en opvækst i en nomadefamilie domineret af fantastforældre, der ikke ville følge samfundets regler og endte med at svigte børnene undervejs.

Faderen Rex var, når han var ædru, karismatisk og intelligent og lærte børnene at livet skal opleves, mens morderen var kunstner og hellere ville male end at forberede et måltid til sine fire børn. Hun troede på at børn skulle stå alene for at høste de pædagogiske og immunologiske fordele ved lidelse, og Jeannette og hendes søskende opdagede hurtigt, at de smertefulde lektioner ingen ende ville tage i deres altid fattige og rodløse liv, hvor de konstant flyttede fra en dyster og støvet mineby til en anden. På evig flugt fra gæld og på jagt efter et bedre liv lærte børnene at være omstillingsparate, stole på hinanden og sammen finde styrken til at flytte hjemmefra, så snart de kunne. Men trods forældrenes misrøgt strækker børnenes loyalitet til dem sig utroligt langt.

Filmen skifter mellem den voksne Jeannette, som til sin skræk netop har opdaget at hendes forældre er flyttet til New York for at være tættere på hende og hendes søskende, og scener fra hendes barndom, hvor vi indvies i det svigt børnene var udsatte for.

Rex og Rose Mary Walls med deres fire børn i filmen Glasslottet. Foto: Jake Giles Netter

Romanen Glasslottet er som et katalog over mareridt. Hændelser som Jeannette Walls, hendes bror og to søstre blev opfordret til at se som spændende eller komiske oplevelser. Men selvom Glasslottet som film har sine øjeblikke, har den mistet bogens kolde og barske sandhed der bider fra sig og kryber ind under huden, og er i stedet blevet en lang og lunken tåreperser. Woody Harrelson og Naomi Watts hiver oplevelsen lidt op med deres fremragende spil som forældrene Rex og Rose Mary Walls, men alt i alt vil jeg foreslå at man læser bogen – filmen er en fattig erstatning.

Glasslottet har premiere torsdag den 16. november.

★★★☆☆

Mordet i Orientekspressen – konkurrence

Vind to biografbilletter til Mordet i Orientekspressen samt nyudgivelsen af Agatha Christies klassiker. Foto: Mette Camilla Melgaard

En af Agatha Christies mest kendte krimier er Mordet i Orientekspressen som udkom første gang i 1934.

I 1974 blev bogen succesfuldt filmatiseret af Sidney Lumet med et imponerende cast der blandt andet talte Ingrid Bergman, Lauren Bacall, Vanessa Redgrave, Anthony Perkins, Sean Connery og ikke mindst Albert Finney som Hercule Poirot. Filmen vandt en hav af priser og blev blandt andet nomineret til 6 Oscars samt hele 10 BAFTA priser – Ingrid Bergman modtog begge priser for Bedste kvindelige birolle.

Nu har den britiske skuespiller og instruktør Kenneth Branagh kastet sig ud i at genindspille den klassiske historie, og med sig har han blandt andet Johnny Depp, Willem Dafoe, Judi Dench, Michelle Pfeiffer og Penelope Cruz. Branagh selv spiller rollen som den belgiske mesterdetektiv Hercule Poirot.

Mordet i Orientekspressen får dansk premiere den 23. november og i den forbindelse har Lindhardt & Ringhof valgt at genudgive Agatha Christies roman. Det sker den 7. november og du har mulighed for at vinde et eksemplar af Mordet i Orientekspressen sammen med to fribilletter til at se filmen i biografen.

Alt du skal gøre er at gå ind på KulturXpressens Facebook-side, skrive en kommentar på opslaget for konkurrencen og tagge den person du vil invitere med i biografen og se filmen. Eller du kan skrive en kommentar her på siden (vær i så fald opmærksom på, at der kan gå noget tid inden du kan se din kommentar). Jeg trækker en vinder og offentliggøre det på Facebook fredag d. 3. november – så husk at tjekke om du har vundet. Held & lykke!

Stor tak til Nordisk Film samt Lindhardt & Ringhof som har sponsoreret en bog samt to biografbilletter til konkurrencen.

Filmanmeldelse: Kvinden i toget

kvindenitogetfilm

Emily Blunt i rollen som Rachel i filmatiseringen af Kvinden i toget. Foto via Nordisk Film Distribution.

Paula Hawkins’ fremragende Domestic Noir-thriller Kvinden i toget, er blevet en ganske vellykket film takket være en velspillende Emily Blunt samt stemningsfulde og intense billeder af den danske filmfotograf Charlotte Bruus Christensen.

Handling: Rachels liv er i frit fald efter hendes skilsmisse og hun bruger nu dagene på at køre i tog, mens hun drikke vodka af sin vandflaske og fantaserer om det tilsyneladende perfekte par Megan og Scott, der bor i et smukt hus i hendes gamle nabolag, hvor toget dagligt passerer. En dag ser hun noget fra sin sædvanlige vinduesplads i toget, der chokerer hende og kaster hende ind i en ond ring af hændelser der er ude af hendes kontrol.

At filmatisere en roman er altid skræmmende, særligt hvis det er en succesfuld en af slagsen, for som regel må der skæres lidt i handlingen for at tilpasse historien til det store lærred. Det er de sluppet ret godt fra med Kvinden i toget. Handlingen i filmen holder sig nemlig ganske tæt til sit litterære forlæg – med undtagelse af lokaliteten, som er flyttet fra forstads London til forstads New York. Romanens særlige brug af synsvinkler fra fortællingens tre kvinder, Rachel, Megan og Anna, tager filmen også brug af og det fungerer egentlig fint. Men har du læst bogen, ja så er der ingen overraskelser i filmen. Plottet bliver ikke uventet drejet, som vi fx oplevede det i filmatiseringen af Kvinden der forsvandt, hvor Gillian Flynn selv havde skrevet filmmanuskriptet og tilføjet nye ting der ikke var med i bogen. Det kunne have været fint at benytte samme trick her.

Emily Blunt er god i rollen som den hjerteknuste og psykisk ustabile Rachel, der kigger lidt for dybt i flasken. Også Justin Theroux i rollen som Rachels eksmand Tom, gør det godt – især da hans sande ansigt viser sig (jeg synes generelt han ser lidt suspekt ud). Billederne er stemningsmættede og tempoet er forholdsvis langsomt, hvilket øger intensiteten af Rachels mentale tilstand med blackouts og tvangstanker, og bringer os helt tæt på hendes mareridt.

Alt i alt er den knap to timer lange film en vellykket filmatisering, hvor det er lykkedes instruktøren Tate Taylor (bl.a. Winter’s Bone og Niceville), at overføre romanens stemning med en konstant ulmende uhygge, til levende billeder.

Kvinden i toget har premiere i morgen torsdag den 3. november.

★★★★☆

Flere Afdeling Q-filmatiseringer

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares i den trejde film om Afdeling Q, FLaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares i den trejde film om Afdeling Q, FLaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

Efter tre meget succesfulde filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens bøger Kvinden i buret, Fasandræberne og senest Flaskepost fra P, har Nordisk Film nu erhvervet sig rettighederne til at filmatisere Afdeling Q-bøgerne fra femte bind, Marco Effekten og frem. Foreløbig er der udkommet seks Afdeling Q-bøger, men Jussi Adler-Olsen planlægger at skrive i alt ti bøger i serien, og Nordisk Film forventer derfor at skulle producere seks Afdeling Q-film over en årrække.

Vi har de seneste år arbejdet på en international filmversion af Jussi Adler-Olsens første store thriller ”Alfabethuset”, som blev udgivet i 1997. Vi har et meget frugtbart samarbejde med Jussi Adler-Olsen, og i den forbindelse opstod muligheden for at erhverve de resterende filmrettigheder til Afdeling Q-bøgerne. Fortællingerne om vicekriminalkommissær Carl Mørck har en stor læserskare og er ikke kun det stærkeste krimi-franchise i Danmark, men er også en stor international succes, siger Henrik Zein, adm. direktør i Nordisk Film Production A/S.

På trods af det tydelige “larger than life”-element i alle historierne, handler det for os om at placere fortællingerne i den virkelige verden. Karaktererne er uhyre interessante. Både psykologisk og socialt er det mennesker på godt og ondt. Deres dybe hemmeligheder er, hvad bøgerne handler om for os. At få lov til at følge Jussi Adler-Olsen på hans fortsatte rejse og omsætte de medrivende historier til fantastiske film er lidt af et drømmescenarie for os. Vi går til opgaven med stor ydmyghed, men ambitionen er at lave film af høj kvalitet, som vil begejstre et stort publikum, fortsætter Henrik Zein.

Det er ikke bare Nordisk Film der er glad for aftalen, også Jussi Adler-Olsen er begejstret og udtaler;

Jeg møder løbende mange af mine læsere, og jeg ved, at de har stærke holdninger til personerne og universet, så for mig er det vigtigt, at en filmatisering er så tro mod bøgerne som muligt. Gennem de seneste par år har jeg opbygget et venskab med Nordisk Film, der bestyrker mig i, at Nordisk Film vil kunne producere film, som jeg vil være stolt af at lægge navn til. Mit venskab med Nordisk Film handler grundlæggende om gensidig personlig og faglig tillid, åben dialog og respekt omkring processen at skabe film. Afdeling Q-bøgerne er for mig meget filmatiserbare romaner, og da Nordisk Film har en track-rekord af kvalitetsfilm, er det for mig som forfatter det rigtige hjem for mine bøger, hvor de kan blive realiseret på det store lærred.

De tre første film samt den kommende film Journal 64, er alle produceret af filmselskabet Zentropa, men nu tager Nordisk Film altså over. Aftalen er stadig så ny, at der endnu ikke er sat navn på hverken manuskriptforfatter, instruktør eller cast.

Det store spørgsmål de mange fans nok hurtigt vil spørge om er, om der nu kommer en ny Carl Mørck, Assad og Rose – nu de har vænnet sig til Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt i rollerne. Hvad synes du om udsigten til nye skuespillere i rollerne? Og har du nogle favoritter?

Relateret link:
Læs min filmanmeldelse af Flaskepost fra P.

Filmanmeldelse: Flaskepost fra P

Flaskepost fra P Foto: Henrik Ohsten

Flaskepost fra P Foto: Henrik Ohsten

Den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens populære bøger om Afdeling Q, Flaskepost fra P, ser ud af mere end den er.

Handling: I Afdeling Q på Københavns Politigård, modtager den en 8 år gammel flaskepost med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab. Samtidig forsvinder søskendeparret Samuel og Magdalena, som er opvokset i en religiøs menighed, pludselig. Carl Mørck og hans assistent Assad finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at grave sig ind i det religiøse samfund og komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig. Mord som aldrig er blevet anmeldt, da han angiveligt hver gang bortføre to børn fra meget religiøse familier, slår det ene barn ihjel og kræver tavshed og en stor løsesum for det andet. Tiden er knap, og i jagten på at finde børnene før det er for sent må Carl Mørck sande, at det at tro på noget er tæt forbundet med livet og døden.

”Assad: Vi har kendt hinanden i mange år og du har aldrig spurgt til min tro. Carl: Jeg håbede det gik over. Ligesom en dårlig vane. Som rygning eller homoseksualitet.” (frit efter hukommelsen)

Religion og tro eller manglen derpå, er det gennemgående tema i filmen. Vi får et glimt ind i et religiøst frikirkesamfund og en kort privat samtale mellem den troende Assad og ateisten Carl. Men det er kun overflade, og sådan er det desværre flere steder i filmen. Der er simpelthen alt for meget vi ikke får svar på. Fx hvorfor Carl Mørck er sygemeldt og konstant ryster på hænderne. Vi får heller ikke uddybet det besynderlige forhold morderen har til en kvinde, som måske/måske ikke er en slags kæreste. Og så er der morderens hysteriske grineflip og pludselig stammen – hvad går det ud på?

Det er en visuel flot film med gode actions shots af jagende helikopter og hurtigkørende tog, der er med til at øger tempoet i en ellers temmelig langsommelig film. Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares samspil er igen et plus for filmen sammen med de humoristiske stikpiller undervejs.

Jacob Lohmann og Amanda Collin som forældreparret Elias og Rakel, hvis børn kidnappes, gør det fremragende. Og også norske Pål Sverre Hagen, der spiller morderen (hvilket afsløres tidligt i filmen), er ubehagelig god. Men det virker ikke altid som om skuespillerne har haft det bedste materiale at arbejde med – et generelt problem i filmen. Dialogen hænger flere steder og virker stiv og unaturlig. Faktisk sad jeg med en fornemmelse af, at manuskriptet godt kunne være blevet gennemarbejdet en ekstra gang. Det lugter lidt af bestillingsarbejde der er blevet spyttet for hurtigt ud, og lever ikke op til den ellers fremragende manuskriptforfatter Nikolaj Arcels tidligere arbejde.

Jussi Adler-Olsens bog Flaskepost fra P betegnes ofte som hans bedste, og den blev blandt andet belønnet med Glasnøglen for bedste nordiske spændingsroman. Efter den utrolig spændende og vellykkede filmatisering af Fasandræberne, er Flaskepost fra P en lille skuffelse.

Flaskepost fra P har premiere i dag den 3. marts.

★★★☆☆

Vind fribilletter til Flaskepost fra P

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares i den trejde film om Afdeling Q, FLaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares som Carl Mørck og Assad i den tredje film om Afdeling Q, Flaskepost fra P. Foto: Henrik Ohsten

En af årets meget ventede danske film er filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens krimi Flaskepost fra P, og du har nu mulighed for at vinde 2 fribilletter til filmen.

Det er den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q, og det er igen Nikolaj Lie Kaas der gør det som den lidt halvgnavne politimand Carl Mørck og Fares Fares spiller hans kollega Assad. Filmen har premiere den 3. marts. Se traileren her.

Handling: Søskendeparret Samuel og Magdalena er opvokset i en religiøs menighed i Danmark og en dag forsvinder de pludseligt. På Københavns Politigård dukker en 8 år gammel flaskepost op, der har stået og samlet støv. Den indeholder et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab. Carl Mørck og Assad fra Afdeling Q finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig. Carl Mørck og Assad bliver viklet ind i en grufuld sag med religiøs fanatiske og en iskold morder.

For at deltage i konkurrence skal du blot svare på følgende spørgsmål:

Hvem spiller rollen som Carl Mørck?

A. Nikolaj Coster-Waldau
B. Nicholas Bro
C. Nikolaj Lie Kaas

Skriv dit svar i kommentarfeltet, så deltager du i lodtrækningen om 2 fribilletter til Flaskepost fra P. Fribilletterne kan bruges i alle landets biografer, hvor filmen vises. Vær opmærksom på, at der kan gå lidt tid, fra du skriver din kommentar, til du kan se den i kommentarfeltet.

Jeg trækker 4 heldige vindere mandag den 29. februar kl. 8. Vinderne bliver offentliggjort på KulturXpressens Facebook-side. Du skal selv tjekke, om du er en af de heldige.

Stor tak til Nordisk Film som har sponsoreret biografbilletter til Flaskepost fra P.

Filmatisering: Flaskepost fra P

Foto: Henrik Ohsten

Foto: Henrik Ohsten

I begyndelsen af maj startede optagelserne til den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens populære krimier om politimanden Carl Mørck. Denne gang er det Flaskepost til P der står for skud, og det er den norske instruktør Hans Petter Moland (En ganske rar mand, Kraftidioten), der skal søger for at biografgængerne sidder på kanten af stolen i spænding.

Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt er tilbage i rollerne som henholdsvis Carl Mørck, Assad og Rose. Der er også gensyn med Søren Pilmark som Marcus Jacobsen, mens Jakob Oftebro (1864, Guldkysten) er ny i rollen som Pasgård. Ny er også Pål Sverre Hagen (Kon-tiki) som den uhyggelige mand, der kalder sig Johannes, mens Lotte Andersen spiller hans intetanende kæreste Mia. Rollen som psykologen Mona Karlsen spilles af Signe A. Mannov (Krøniken, Alle for én).

Synopsis: Søskendeparret Samuel og Magdalena som er opvokset i en religiøs menighed i Danmark forsvinder pludseligt. Og på Københavns Politigård dukker en 8 år gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab. Carl Mørck og hans assistent Assad fra politiets Afdeling Q finder hurtigt ud af, at der er en forbindelse mellem de to sager, og det lykkes dem at grave sig ind i det religiøse samfund og komme på sporet af en mand, der trækker et årelangt spor af bortførelser og mord efter sig. Mord som aldrig er blevet anmeldt, da han angiveligt hver gang bortfører to børn fra meget religiøse familier, slår det ene barn ihjel og kræver tavshed og en stor løsesum for det andet. Tiden er knap og i jagten på at finde børnene før det er for sent, må Carl Mørck sande, at det at tro på noget er tæt forbundet med livet og døden.

Filmen har et budget på 39,5 mio. kr. og får biografpremiere den 25. februar 2016.

Læs min anmeldelse af filmatiseringen af Fasandræberne.