Lena Dunham: Er det ondt ikke at være sikker?

Kendisfaktoren syntes at have haft en lidt for står andel i at Er det ondt ikke at være sikker? er blevet oversat til dansk – indholdet er i hvert fald ikke så imponerende.

Lena Dunham overraskede da hun sidste år ud af det blå sidste udgav denne lille bog med uddrag fra en gammel dagbog hun førte, mens hun var andet års studerende ved Oberlin College. Bogen udkom som en limited edition på tryk samt som e-bog, og blev udsolgt på blot 24 timer. Teksterne, som Dunham selv kalder for en uformel log med kreative brudstykker og iagttagelser, strækker sig i længde fra nogle få ord til nogle få afsnit, og er tydeligt skrevet af en ung kvinde der endnu ikke har fundet sit ståsted og sig selv.

”27/11/05 Ligesom Joan Didion spekulerer jeg på hvorfor alting skrives ned. Er der et højere formål med alle disse små skitser jeg bærer med mig som bagage der ikke kan fortættes eller konsolideres?”

Lena Dunham står blandt andet bag den ikoniske HBO-serie GIRLS, som hun skrev, instruerede, producerede og spillede hovedrollen i, og man kommer ikke udenom at hun både er talentfuld, sjov, skør, provokerende og hele tiden forsøger at rykke vores grænser. I 2015 udkom hun på dansk med Ikke den slags pige, en morsom, tåkrummende og en smule skræmmende selvbiografisk bog som alle pige bør læse. Men denne gang er jeg knap så imponeret.

Der er næsten ingen sammenhæng i teksterne, nogle er blot spørgsmål som får lov at hænge i luften, og selv om der blandt de små doser af selvmedlidenhed er ting man kan trække på smilebåndet over, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvad vi egentlig får ud af at læse disse tekster, tanker, spørgsmål og brudstykker fra en 20-årig kvinde – var de ikke underskrevet Lena Dunham, ville vi nok ikke bruge tid på dem. Og jeg må indrømme at jeg kedede mig, men jeg vil ikke afvise at kvinder (væsentligt) yngre end mig selv, måske vil få mere ud af teksterne, derfor svinger jeg mig op på tre små stjerner.

Overskuddet fra bogen går til non-profit organisationen GIRLS WRITE NOW i USA og i Danmark går det til Venligboernes kvindeprojekter.

Er det ondt ikke at være sikker? udkommer i dag den 26. september.

★★★☆☆

Caitlin Moran: Sådan opfinder man en pige

Sådan opfinder man en pigeÅh hvor jeg dog knuselsker Caitlin Moran og hendes bramfrie måde at fortælle om livet som pige og kvinde. Jeg har grint og grædt mig igennem Sådan opfinder man en pige, og efter sidste side havde jeg lyst til at starte på bogen igen.

Som jævnaldrende med forfatteren genkender jeg stort set alt i bogen, nå ja lige bortset fra at jeg er opvokset i Herning og ikke i engelske Wolverhampton. Men 90’er-stemningen, musikken og ikke mindst alle de tanker der rumsterer i en ung piges hoved, er som at læse flere passager i mine gamle dagbøger.

Handling: Året er 1990 og 14-årige Johanna Morrigan har dummet sig offentligt i en sådan grad, at der må ske noget drastisk. Derfor genopfinder hun sig selv om Dolly Wilder: sortklædt femme fatale. Hun vil redde sin fattige bohemefamilie fra økonomisk ruin ved at blive forfatter. Lige som Brontë-søstrene, bare uden at dø. I stedet bliver hun som 16-årig nådesløs musikanmelder på et magasin og sover sin brandert ud i rockstjernes badekar. Men Johanna opdager at hun har skabt Dolly med en fatal brist.

”Omkring det tidspunkt besluttede jeg heldigvis at bekæmpe min begyndende armhuleduns ved at negle en Mum-roll-on-deodorant og indså på vej hjem i bussen, at den havde samme form som en munter, undersætsig pik. En indlysende, forbløffende og brugbar opdagelse. Med sit kuppelformede, pink låg og den omhyggelige formede flaske var tænkningen bag britiske teenagepigers mest populære deodorant i sen-firserne en ilde skjult sandhed: Proctor og Gamble solgte begynderdildoer til unge piger for 79 pence.”

Største delen af bogen foregår i 1992-93, hvor Johanna kæmper med sin spirende seksualitet og hvor hun bliver anmelder på et musikmagasin. Hun har ikke råd til at købe lp’er og må vente ugevis på at låne dem på biblioteket, men hun ”faker” sig igennem og finder snart sit ståsted som frygtindgydende anmelder og partygirl – det er nemlig sådan man får opmærksomhed og et omdømme.

Moran formår at skrive uhøjtideligt og ikke mindst sindssygt morsomt selv om det er seriøse problemstillinger som stoffer og alkohol, selvhad og ikke mindst sex der fylder fortællingen. Det er forfriskende med en hæmningsløs forfatter der gerne kaster sig ud i at beskrive mysteriet om den kvindelige orgasme, og om en ung pige der hungrer efter at få sex fordi det så må betyde at hun er god nok. Der er barske afsnit der åbner tårekanalerne. Afsnit der giver stof til eftertanke, men mest af alt griner man rigtig meget. Det er ganske enkelt vidunderligt!

Alle unge piger bør læse denne bog, for de vil hurtigt opdage, at der ikke er noget galt med dem. De er ikke alene. Drenge og mænd der gerne vil forstå, hvad der egentlig foregår i hovedet på det modsatte køn, bør også skynde sig at få fat på bogen.

Jeg håber inderligt at Caitlin Moran skriver endnu en bog om Johanna, for jeg vil så gerne vide om hun har det godt.

Sådan opfinder man en pige udkommer i dag den 28. maj.

★★★★★

Læs mere om Caitlin Moran.