Millennium-arrangement i Boghallen

Det der ikke slår os ihjelPå torsdag udkommer den omdiskuterede fortsættelse af Stieg Larssons populære Millennium-serie Det der ikke slår os ihjel – med andre ord, Lisbeth Salander og Mikael Blomqvist er tilbage.

I forbindelse med udgivelsen holdes der onsdag den 26. august et særarrangement i Boghallen i København, som i dagens anledning holder midnatsåbent.

Løjerne skydes i gang kl. 18, hvor der uddeles seje Salander-tatoveringer og derefter er der gratis pizzabuffet. Politikens Henrik Palle fortæller om Stieg Larsons bøger, hvorefter filmatiseringen af Mænd der hader kvinder vises. Der er fri bar og snacks til filmen. Fra midnat til kl. 01 sælges det ventede fjerde bind, David Lagercrantz’ Det der ikke slår os ihjel.

Der er flere boghandlere landet over, som holder midnatsåbent eller åbner ekstra tidligt torsdag, og hos mange af dem foregår der konkurrencer, hvor du kan vinde bogen – så tjek hos din lokale boghandler.

Har du svært ved at vente til torsdag, kan du allerede nu læse et lille uddrag fra Det der ikke slår os ihjel. Du kan også læse David Lagercrantz’ Millennium-dagbog.