Harper Lee er død

Harper LeeDen Pulitzerpris-vindende forfatterinde Harper Lee er død 89 år gammel.

Det blev kun til to romaner i hendes forfatterskab, men romanen Dræb ikke en sangfugl fra 1961, gav hende en velfortjent plads i litteraturhistorien. Harper Lee har de sidste mange år boet på et plejehjem tæt på det hjem i Monroeville, Alabama, hvor hun voksede op.

Sidste år udkom romanen Sæt en vagtpost ud, der følger op på historien om pigen Scout fra Dræb ikke en sangfugl. Bogen var på alles læber, og forventningerne var tårnhøje. Desværre levede den ikke op til succesen af hendes første roman.

Relaterede links:
Artikel: 55 års venten på Harper Lee
Anmeldelse af Dræb ikke en sangfugl
Anmeldelse af Sæt en vagtpost ud

Harper Lee: Sæt en vagtpost ud

Sæt en vagtpost udDer skulle gå 55 år før verden fik endnu en roman af Harper Lee, efter hendes fantastiske debut med Dræb ikke en sangfugl i 1960. Det er nærmest umuligt ikke at have helt urimelige høje forventninger, og desværre indfries de ikke.

Handling: Den nu 26-årige Jean Louise ”Scout” Finch er vendt tilbage til barndomsbyen Maycomb, Alabama fra New York, for at besøge faren Atticus der 72 år gammel er plaget af gigt, men stadig har en fremtrædende rolle i det lille sydstatssamfund. Vi er i midten af 1950’erne og racediskriminationen raser i USA. Jean Louise, der mere eller mindre er forlovet med barndomsvennen Henry ”Hank” Clinton, bliver chokeret, da byen og de mennesker hun elsker så højt, pludselig føles fremmede for hende. Hun er tvunget til at kæmpe med politiske såvel som personlige problemer, i forsøg på at forstå sin fars og sine egne følelser omkring det sted hun er født og opvokset.

”Hvad var det for råddenskab, der havde bredt sig over de mennesker, hun elskede? Så hun den tydeligt, fordi hun havde været væk? Havde den bredt sig gradvist i løbet af årene? Havde den altid været lige for øjnene af hende, hvis bare hun havde set ordentlig efter?”

Sæt en vagtpost ud er egentlig Harper Lees første roman, men den blev i tidernes morgen afvist af forlaget, og hvis jeg skal være ærlig, med god grund. Når man har læst Dræb ikke en sangfugl, er det tydeligt at Sæt en vagtpost ud, har alle begynderfejlene. Karaktererne er endnu ikke komplette, der er lange redegørelser og i sidste ende er historien både tynd og en lidt rodet affære.

Den voksne Jean Louise er ikke længere desperado på evig udkig efter eventyr, men derimod frygtelig kedelig og moralprædikende på den selvretfærdige måde. Der er enkelte morsomme tilbageblik på hændelser fra barndommen, hvor den uskyldige naivitet vi kender og elsker fra Dræb ikke en sangfugl dukker op, fx da Jean Louise i 6. klasse har fået sin første menstruation, og kort tid efter bliver overrumplet af en skolekammerat der tungekysser hende og hun tror, at hun er blevet gravid. Men det er så få tilbageglimt vi får, og selv om den voksne Jean Louise tydeligvis skal fungere som bogens moral, virker det ikke rigtigt – der er simpelthen for uforståelig stor afstand fra den pige vi mødte og faldt for i Dræb ikke en sangfugl. Og sådan er det ligeledes med Atticus, den helt igennem gode og retfærdige mand, der nu pludselig viser sig at være racist.

At præsentere et Syd der kæmper mod diktaterne fra en føderal regering, ved at udnytte karakterer fra en bog der handlede om retfærdighed i Syden, er en værdig bestræbelse, men forfatteren formår ikke at gøre det til fulde. Bogens tema handler dybest set om ikke at kunne komme hjem igen, hvilket Jean Louise tydeliggøre da hun siger til Atticus: ”- der er ikke længere plads til mig i Maycomb, og jeg vil aldrig føle mig rigtigt hjemme noget andet sted.

Som et billede af Syden, er det en interessant bog med både barske sætninger og uslebne følelser, men som en opfølgning på Dræb ikke en sangfugl med helstøbte og fantastiske karakterer, er det en skuffelse. Fristelsen til at udgive endnu en Harper Lee roman har uden tvivl været stor, men måske burde man have holdt sig i skindet.

Sæt en vagtpost ud udkom simultant i flere lande den 14. juli.

★★★☆☆