Swing Time er en velskrevet samtidsroman om venskab, race, køn og klasse. Zadie Smith viser igen hvorfor hun anses for at være en af nyere litteraturs centrale skikkelser.
Vi befinder os i 1980’ernes London i den mere belastede del af byen. To 7-årige piger, Tracey og vores navnløse fortæller, mødes til danseundervisning i den lokale kirke. Som de eneste gyldenbrune piger på holdet, danner de fra start en næsten ubevidst alliance. Fortælleren bliver med det samme fascineret af Tracey, som hurtigt viser sig at være en talentfuld og selvsikker danser, noget fortælleren desværre ikke er, trods sin passion.
Pigernes familier har meget forskellig dynamik. Traceys mor er hvid, tyk og plaget af akne. Hendes mest glamourøse tilbehør er Tracey, som hun klæder i pailletter og dyrt dansetøj, og forkæler med masser af legetøj, måske som kompensation for sine egne mangler og den meget fraværende afrikansk-caribiske far, der synes at være hyppig fængselsgæst. Hos fortælleren er den afrikansk-caribiske mor stik modsat. Hun er aktivist og ivrig efter at dygtiggøre sig selv. Hun går ikke op i materielle ting og er ikke det mindste interesseret i datterens danseundervisning og den nye veninde, så det er faren, hvid, kærlig og uambitiøs, der overtager og følger datteren til dans hver lørdag.
”Den magt, hun har over mig, er den samme, som den altid har været, fordømmelse, og det kan ikke beskrives med ord. Der er intet, jeg kan sige, som vil ændre det faktum, at jeg var hendes eneste vidne, den eneste person, der kender til det, hun har i sig, alt det, der blev ignoreret og spildt, og alligevel efterlod jeg hende der i de ubevidnedes rækker, hvor man skal skrige for at blive hørt.”
Som børn tilbringer pigerne eftermiddage og lørdage sammen med blandt andet at se gamle film med Fred Astair og Ginger Rogers, Gene Kelly, Bill ”Bojangles” Robinson og andre legendariske dansere. Det er tydeligt at Tracey er alfahunnen i forholdet, men også at hun inderst inde længes efter og misunder, den kærlige og engagerede far samt stabile og stille liv, fortælleren har – almindeligheder som fortælleren gerne byttede for Tracey talent, bjerg af dukker og mærkevaretøj.
Deres venskab er aldrig ukompliceret og som unge og voksne mister de kontakten i perioder på flere år. Tracey bliver professionel danser, mens fortælleren efter sin universitetseksamen arbejder i et pizzeria og ikke ved, hvordan fremtiden skal se ud. Tracey anbefaler hende til et job som hjælper på det teater, hvor hun selv danser med i forestillingen (samt har en affære med en af showets stjerner, en tre gange så gammel og gift kenyaner), men da forestillingen forlænges skilles veninderne som uvenner. Da de mødes igen mange år senere, er det ikke lykkedes Tracey at slippe fri fra sin sociale arv, mens fortælleren rejser verden rundt som personlig assistent for den globale popstjerne Aimee (en Madonna-lignende type med to børn af forskellige fædre, skiftende meget unge kæreste og en afrikansk adoption af tvivlsom karakter), og uden nogen kontakt til det gamle kvarter.
Swing Time fungerer som fortællerens memoirer fra den første dans som 7-årig til en karriereafsluttende skandale i 2008. Zadie Smith giver en fin beskrivelse af race og klasseskel, arv og miljø. Fortælleren går fra at have en dominerende veninde til at have en dominerende chef. Det er som om hun ikke har en egen identitet men konstant lever på andres præmisser. Da popstjernen Amiee vil starte en pigeskole i Gambia, træder fortællingen om pigernes venskab i baggrunden, og der sættes i stedet fokus på forskellene på kvinder i vesten og Afrika.
Det er kapitlerne om veninderne der fastholder mig i historien. Romanen er fyldt med musik fra gamle film (nogen burde lave en playliste) og er i sig selv meget filmisk med detaljerede stemningsbilleder fra både London og Afrika. Det er første gang jeg læser Zadie Smith (ja, det er skandaløst, jeg ved det godt), men nu vil jeg helt sikkert kaste mig over hendes tidligere romaner.
Zadie Smith og Swing Time er på longlisten over nominerede til Man Booker Prisen 2017. Smith kan desuden opleves live på Louisiana Literature den 26. og 27. august.
Swing Time udkom den 18. august.
★★★★☆