Tove Alsterdal: Vend dig ikke om

Vend dig ikke om, viser glimt af ægte spænding, men historien hoster sig igennem et alt for stort net af sidehistorier, som er ved at kvæle den.

Handling: Engang var Beckomberga Europas største psykiatriske hospital. Nu er sporene af fortiden slettet og forvandlet til eksklusive boliger i den gamle park. Svante Levander er en af dem der er flyttet ind i idyllen med sin nye unge kæreste. En aften på vej hjem fra supermarkedet bliver Svante stukket ihjel efter en konfrontation med ekskonen Eva. Eva bliver efterfølgende mistænkt for drabet, og det eneste vidne til hændelsen, en tiggende romakvinde foran forretningen, er sporløst forsvundet. Da nogle børn fra kvarteret kort tid efter finder nogle ligdele tæt på drabsstedet, eksploderer rædslen.

”Han havde set noget der måtte have været hud, jordet og sort, hvor der stadig havde været noget tøj af en slags at se. Han havde kunnet skimte et hoved, med det var ikke et kranium fra en, der havde ligget død i længere tid, men helt tydeligt et ansigt, vansiret og helt indsunket og udspændt på samme tid, som det var på noppet til at briste. […] Så kunne han fornemme, hvordan det bevægede sig overalt i tøjstumperne, indefra, et kriblende mylder, som blev levende. Erindringen om, hvordan han selv havde rodet rundt i det hul og havde mærket det bløde mod fingrene og noget, der kravlede hen over hans hånd. Han ville aldrig kunne vaske sig nok.”

Det begynder godt i Vend dig ikke om – Eva har svært ved at give slip på eksmanden, selv om det var hende der forlod ham. Svante har til gengæld fundet sig en ny ung kæreste og mens de begynder livet sammen i det eksklusive rækkehus, står Eva i ly af mørke og træer og kigger på. Da hun en aften følger efter Svante, tilsyneladende for at tale med ham om hendes søn Filip, som Svante har været som en far for, reagerer Svante overdrevet aggressiv og pludselig bliver Eva slået ned bagfra. Da hun vågner er Svante knivdræbt og Eva bliver varetægtsfængslet mistænkt for drabet. Mens Eva sidder indespærret finder Svantes nabo Niklas et kranie fra et menneske under sin søns seng. Sammen med nogle kammerater har drengen fundet flere skeletdele, men da Niklas får ungerne til at vise hvor de har dem fra, viser der sig også at være ligrester af nyere karakter.

De to mysterier krydres af et tilbageblik på Beckomberga den sidste aften, da sygeplejersken Ulla for sidste gang lukker døren til det nedlagte hospital. Vi får også enkelte øjebliksbillede fra en åbenlys ikke helt rask person, som muligvis hiver fortiden ind i nutiden. Men så begynder det at gå galt. For pludselig tager Evas jagt efter vidnet, der kan bevise hendes uskyld, os på en tur gennem Stockholms underverden blandt romaer til det autonome miljø i Berlin og videre ned gennem Europa til romalejrer i Rumænien. Samtidig bliver vi lukket ind i Niklas’ fantasier om og flirten med Svantes efterladte kæreste samt livet hos sygeplejersken Ulla der nu er pensionist. Og ikke nok med det, får vi også det problematiske forhold mellem Eva og hendes søn Filip at føle samt et par andre små sidehistorier.

Det bliver simpelthen for meget og for rodet. For i stedet for en virkelig god og sammenhængende historie om et drab samt fundet af en massegrav der muligvis har forbindelse til hinanden, får vi flere overfladiske fortællinger der forsøges at knyttes sammen til en helhed uden større succes. Tove Alsterdal vil ikke blot servere knust hverdagsidyl men også storpolitik og den mørke side af internettet kaldet ”The deep web”. Det er brand ærgerligt, for som sagt begynder det så godt.

Vend dig ikke om udkom den 28. marts.

★★★☆☆

RELATERET LINK
Tove Alsterdal: Lad mig tage din hånd

Tove Alsterdal: Lad mig tage din hånd

Lad mig tage din haandTove Alsterdal har skrevet et familiedrama krydret med krimielementer og en ambition om at være en politisk thriller. Men desværre indfries mine høje forventninger til den kårede Bedste svenske krimi 2014, ikke helt.

Handling: En kold forårsnat styrter Camilla ”Charlie” Eriksson ned fra en altan på 10. Sal. Hendes liv var et kaos af stoffer, kortvarige forhold og uopfyldte drømme, og politiet afskriver hurtigt hendes død som selvmord. Charlies søster Helene lever et stilfærdigt liv med mand og børn. Hun har for længst gjort op med sin fortid: moren der forlod dem, faren der blev alkoholiseret og søsteren der ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi. Men da Helene finder ud af, at Charlie var i Buenos Aires kort tid før sin død, bliver hun nysgerrig. I sin jagt på sandheden konfronteres Helene med en brutal del af Sydamerikas historie og kommer farligt tæt på skæbnesvangre hemmeligheder. Sporene leder tilbage til 1970’erne, hvor deres mor forelskede sig i en argentinsk flygtning og forsvandt.

”Hendes ben rystede, da hun forlod baren. Ingen aner, hvor jeg er, tænkte hun, hvis jeg forsvinder nu, er der ingen der vil lægge mærke til det. Hun kunne mærke, at luften var let at indånde, der lå en frihed i det vanvittige, en dans med faren, som fik hendes blot til at bruse.”

Det starter som en klassisk krimi. Charlie styrter i døden fra en altan og tvivlen melder sig hos søsteren og ikke mindst Charlies lidt mystiske nabo. Var det selvmord eller blev hun skubbet? Helene begynder sin egen efterforskning blandt de mænd Charlie har mødt på et online datingsite. Men så hopper vi pludselig til Buenos Aires i 1970’erne. Kvinden Ing-Marie, der nu går under både navnet Claudia og Vera, og som vi ved er Charlie og Helenes mor, er taget med sin elsker til Argentina for at kæmpe i ”den beskidte krig”. Derefter er vi tilbage i 2014, hvor Helene bliver mere og mere besat af, hvad Charlie har lavet de sidste måneder af sit liv.

Mit største problem ved fortællingen er karaktererne Helene og Ing-Marie. Jeg lærer dem simpelthen ikke nok at kende til at forstå deres handlinger, der både er naive og vanvittige – hvilket for mig gør dem en tand urealistiske. En kvinde forlader sine børn på 5 og 3 år, forblændet af en mand og en krig. Indrømmet, kærlighed, solidaritet og idealisme er stærke bevæggrunde, men nej, det kræver alligevel flere svar end Tove Alsterdal giver.

Hver for sig er de to historier ”Charlies mordgåde” og ”Ing-Maries forsvinden” utrolig spændende og velskrevne, og fortalt med fremragende miljøbeskrivelser af henholdsvis Jakobsberg (en forstad til Stockholm) og Sydamerika, men historierne stjæler hinandens fokus, hvilket er synd, og genremæssigt støder de sammen og mudrer vandene lidt.

Lad mig tage din hånd udkom den 20. marts.

★★★☆☆