Bøger der bliver

Jeg tror de fleste læsere har bøger der bliver hos dem for altid. Bøger der på en eller anden måde (på godt og ondt) har gjort sådan et indtryk, at man stadig husker præcis hvor man befandt sig da man læste dem eller hvilken følelse man sad med efterfølgende.

Inspiration

På billedet ses et lille udvalg af bøger der bliver hos mig for altid, fordi de på den ene eller anden måde har sat et varigt aftryk i mig. Foto: Mette Camilla Melgaard

Som læser, skribent og menneske, bliver jeg igen og igen inspireret og påvirket af de mange bøger jeg læser, og sådan har det været lige så længe jeg kan huske. Jeg husker fx tydeligt da jeg som ganske ung læste Gretha Stevns‘ bøger om den rødhårede Susy, hvis far er skovridder. I bøgerne drikker Susy blandt andet te, hvilket jeg på det tidspunkt aldrig havde drukket, men det skulle jeg naturligvis nu, hvor Susy gjorde det. Det kan jeg godt smile af i dag, men det viser samtidig, hvordan jeg blev påvirket af det jeg læste.

Sideløbende med at jeg bliver ældre, har det helt naturligt ændret sig, hvad det er i bøger som påvirker mig, inspirerer mig, og giver mig varige minder om en helt særlig bog. På billedet ses et lille bitte udvalg af bøger der på den ene eller anden måde har sat sit aftryk i mig. Susan Hintons ungdomsbog Outsideren, som lærte mig en masse om venskaber og hvorfra jeg stadig kan Robert Frost-digtet udenad. Stephen Kings bog On Writing, der har givet mig masser af gode råd om livet som skrivende. Og Truman Capotes Med kold blod der sendte kuldegysninger igennem mig to sommerdage i 1999, hvor jeg læste den i kærestens forældres hus, og dagen efter vågnede til nyheden om John F. Kennedy jr. tragiske død i en flyulykke sammen med sin hustru. Lena Andersson skriver i et sprog der fortjener at blive kopieret og hængt op på væggen og Håkan Nesser tog mig med til et fugtigt og koldt engelsk landskab med beskrivelser levende, at jeg næsten fik hjemve… for blot at nævne nogle få.

For som sagt er disse bøger blot et lille udsnit af de mange bøger der bliver hos mig for altid. Der mangler forfattere som Agatha Christie, Ian Rankin, Helle Helle, Linn Ullmann, Jonas Hassen Khemiri, Astrid Lindgren og mange flere.

Hvilke bøger har sat et varigt aftryk i dig?

 

På billedet ses i øverste række fra venstre:
Lena Andersson: Egenmäktigt förfarande – en roman om kärlek
Paul Auster: Illusionernes bog
Truman Capote: Med koldt blod
Delphine De Vigan: Ingenting kan hindra natten
Colin Dexter: Sidste bus til Woodstock

Anden række fra venstre:
Siri Hustvedt: Med bind for øjnene
Susan Hinton: Outsideren
Stephen King: On Writing
Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl
Bodil Malmstem: Det är fortfarande ingen ordning på mina papper

Nederste række fra venstre:
Håkan Nesser: Levende og døde i Winsford
Philip Roth: En menneskelig plet
Bernard Shaw: Plays Unpleasant
Kirsten Thorup: Himmel og helvede
Virginia Woolf: Selected Works of Virginia Woolf

Med koldt blod – en True Crime milepæl

De seneste år er genren True Crime blevet voldsomt populært. Der har i årevis været dokumentarprogrammer om opklaringen af mord, men med podcast-serien Serial og tv-serier som The Jinx (HBO) og Making a Murderer (Netflix), bliver virkelighedens forbrydelser fortalt med fiktionens virkemidler, hvilket giver os et ægte gys.

Truman Capote ved familien Clutters gravsted. Foto via Murderpedia.org

Truman Capote ved familien Clutters gravsted. Foto via Murderpedia.org

Men True Crime-genren, som vi kender den fra de populære serier, er faktisk hentet i bøgernes verden. Ja faktisk er det i år 50 år siden at den første (i hvert fald den første der blev taget seriøst) af sin art udkom – Med koldt blod af Truman Capote.

Den allerede berømte og flamboyante Capote, der blandt andet blev kendt for romanen Other Voices, Other Rooms og ikke mindst novellen Breakfast at Tiffany’s, læste en kort artikel om fire uopklarede mord på Clutter-familien i Holcomb, Kansas der straks fangede hans opmærksomhed og sammen med sin nære veninde Harper Lee, drog han til den lille by for at se nærmere på sagen.

Over en årrække lærte Truman Capote byens befolkning at kende og engagerede sig i efterforskningen af mordet. Han etablerede også et tæt forhold til især en af de to dødsdømte mordere, Perry Smith og Dick Hickock, og han interviewede flere gange Smith i fængslet. De to mordere endte med at blive hængt, hvilket Truman Capote overværede.

Mit eget gulnede eksemplar af Med koldt blod - den er blevet læst flere gange. Foto: Mette Camilla Melgaard

Mit eget gulnede eksemplar af Med koldt blod – den er blevet læst flere gange. Foto: Mette Camilla Melgaard

Resultatet blev en fire artiklers-serie til magasinet The New Yorker i 1965, som oplevede rekord salg med alle fire numre. Året efter udkom artiklerne som romanen Med kold blod – en non-fiction roman, kaldte Truman Capote den. Bogen blev en kæmpe succes og læser man den, forstår man godt hvorfor. Det er en medrivende mordfortællingen der giver adgang til alle tænkelige aspekter af det firdobbelte drab, helt ned til “den hysteriske vejrtrækning fra en mand med et afhugget luftrør” under selve massakren til fortællingen om to mænd der bliver mordere.

Her 50 år efter udgivelsen er bogen stadig en milepæl i udviklingen af den amerikanske True Crime-genre, der indtil da havde været en undergrundsgenre forbundet med vulgære og billige paperbacks. Truman Capote ophøjede genren til en seriøs litterær form. Med kold blod blev filmatiseret i 1967 og igen i 1996 som tv-film. Har du ikke læst bogen, vil jeg varmt anbefale dig at gøre det – det er et sandt mesterværk.