Tilbage på hylden

Har du nogensinde læst en bog, hvor du har taget dig selv i at tænke ”det her orker jeg simpelthen ikke at læse færdig”, og derefter stille bogen tilbage på hylden? Det gjorde jeg i sidste uge.

Som jeg tidligere har skrevet om her på siden, har jeg denne sommer udfordret mig selv til at læse tre klassikere. Det gik godt med den første Dræb ikke en sangfugl, som lever fuldt op til alt det gode til jeg har hørt om den. Det er en helt fantastisk bog, som jeg vil anbefale alle at læse.

VejeneNæste bog på min liste var Jack Kerouacs roadtrip-fortælling Vejene. Jeg har købt den version der hedder Vejene – det oprindelige manuskript. Indrømmet, jeg lod mig forføre af salgsordene ”…en vildere og saftigere bog end den senere version.” Det oprindelige manuskript blev skrevet på en næsten 40 meter lang papirrulle, og teksten i bogen er en lang tekst uden et eneste afsnit, indryk og kapitel.

Normalt læser jeg typisk 100 sider om dagen, men denne gang kunne jeg slet ikke komme rigtigt i gang med bogen – de manglende afsnit etc. irriterede mig mere end jeg havde regnet med, og efter at have kæmpet i tre dage og kun være nået 51 sider ind i bogen, måtte jeg simpelthen kaste håndklædet i ringen og sætte bogen tilbage på hylden.

Det er meget sjældent at jeg opgiver, at læse en bog færdig – dels fordi jeg ofte læser bøger jeg skal anmelde, men også fordi det føles som et nederlag at give op, og netop med en klassiker som Vejene, som roses fra flere sider, nager den dårlige samvittighed mig. Jeg overvejer om jeg skal få fat på et eksemplar af den redigerede version af Vejene – men jeg må også spørge mig selv, om det vil gøre en forskel?

Jeg vil rigtigt gerne høre, hvad I mener.

Hvilken bog har du sat tilbage på hylden? Hvor mange sider skal man læse for at give en bog en reel chance? Og er det ikke dumt at kæmpe sig igennem en dårlig bog, når der er så mange andre bøger der venter i kulissen?