Tove Alsterdal: Lad mig tage din hånd

Lad mig tage din haandTove Alsterdal har skrevet et familiedrama krydret med krimielementer og en ambition om at være en politisk thriller. Men desværre indfries mine høje forventninger til den kårede Bedste svenske krimi 2014, ikke helt.

Handling: En kold forårsnat styrter Camilla ”Charlie” Eriksson ned fra en altan på 10. Sal. Hendes liv var et kaos af stoffer, kortvarige forhold og uopfyldte drømme, og politiet afskriver hurtigt hendes død som selvmord. Charlies søster Helene lever et stilfærdigt liv med mand og børn. Hun har for længst gjort op med sin fortid: moren der forlod dem, faren der blev alkoholiseret og søsteren der ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi. Men da Helene finder ud af, at Charlie var i Buenos Aires kort tid før sin død, bliver hun nysgerrig. I sin jagt på sandheden konfronteres Helene med en brutal del af Sydamerikas historie og kommer farligt tæt på skæbnesvangre hemmeligheder. Sporene leder tilbage til 1970’erne, hvor deres mor forelskede sig i en argentinsk flygtning og forsvandt.

”Hendes ben rystede, da hun forlod baren. Ingen aner, hvor jeg er, tænkte hun, hvis jeg forsvinder nu, er der ingen der vil lægge mærke til det. Hun kunne mærke, at luften var let at indånde, der lå en frihed i det vanvittige, en dans med faren, som fik hendes blot til at bruse.”

Det starter som en klassisk krimi. Charlie styrter i døden fra en altan og tvivlen melder sig hos søsteren og ikke mindst Charlies lidt mystiske nabo. Var det selvmord eller blev hun skubbet? Helene begynder sin egen efterforskning blandt de mænd Charlie har mødt på et online datingsite. Men så hopper vi pludselig til Buenos Aires i 1970’erne. Kvinden Ing-Marie, der nu går under både navnet Claudia og Vera, og som vi ved er Charlie og Helenes mor, er taget med sin elsker til Argentina for at kæmpe i ”den beskidte krig”. Derefter er vi tilbage i 2014, hvor Helene bliver mere og mere besat af, hvad Charlie har lavet de sidste måneder af sit liv.

Mit største problem ved fortællingen er karaktererne Helene og Ing-Marie. Jeg lærer dem simpelthen ikke nok at kende til at forstå deres handlinger, der både er naive og vanvittige – hvilket for mig gør dem en tand urealistiske. En kvinde forlader sine børn på 5 og 3 år, forblændet af en mand og en krig. Indrømmet, kærlighed, solidaritet og idealisme er stærke bevæggrunde, men nej, det kræver alligevel flere svar end Tove Alsterdal giver.

Hver for sig er de to historier ”Charlies mordgåde” og ”Ing-Maries forsvinden” utrolig spændende og velskrevne, og fortalt med fremragende miljøbeskrivelser af henholdsvis Jakobsberg (en forstad til Stockholm) og Sydamerika, men historierne stjæler hinandens fokus, hvilket er synd, og genremæssigt støder de sammen og mudrer vandene lidt.

Lad mig tage din hånd udkom den 20. marts.

★★★☆☆

Du må meget gerne dele...Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *