Om at gå i is er en dagbogslignende rejseberetning af den tyske filminstruktør Werner Herzog, der i vinteren 1974 gik fra sit hjem i München til Paris, hvor hans ven og mentor, filmkritikeren Lotte Eisner, lå alvorlig syg.
Werner Herzog reagerer ekstremt, efter at have modtaget et telefonopkaldt med besked om, at Lotte Eisner er dødelig syg.
”Eisnerinden må ikke dø, hun dør ikke, jeg tillader det ikke. Hun dør ikke, det gør ikke. Ikke nu, det må hun ikke. Nej, hun dør ikke nu, fordi hun ikke dør.”
Lotte Eisner var som en gud for den unge generation af tyske filmfolk i den såkaldte New German Cinema periode, der udover Werner Herzog blandt andet talte Rainer Werner Fassbinder og Wim Wenders. Herzog besvarer sygdomsbeskeden på næsten religiøs vis. Han vil gå en slags pilgrimsfærd fra München til Paris, med troen på at ”Eiserinden” vil blive frelst igennem hans lidelser. Den 23. november 1974 begiver han sig til fods ud i vinterens lunefulde vejr med et kompas, en vadsæk med det nødvendigste og et par nye støvler.
Dette er hans private dagbog, eller det siger han at det er, vi har kun hans ord for det. Den udkom fire år efter den lange tur. Det er en både mærkelig og interessant bog med daglige skriblerier om vejrforhold, fødder og bens tilstand, men også ærlige passager om dyb ensomhed samt spøjse linjer, hvor han lader tankerne og fantasien få frit løb.
”Ensomheden er endnu dybere i dag end den plejer at være. Jeg udvikler et dialogisk forhold til mig selv. Af regn kan man blive blind.”
Om at gå i is blev genudgivet den 12. februar.
★★★☆☆
